Sammen med Fantasipiloterne rejser vi på en musikalsk og magisk julerejse til den finurlige planet, Chubbyland. Her skal vi synge og danse os i julestemning sammen med de sjove og cirkelrunde, Little Chubbies-dyr.
Juleshowet indeholder både kendte og nye børnesange fra universet, der tryllebinder og inviterer børnene til at bruge deres fantasi og bevæge sig i takt med musikken.
”Jul i Chubbyland” er et musikalsk, fantasifuld og aktiverende show krydret med julede toner, der kan få selv grå og triste nisser i julehumør!
Showet kan laves både med og uden maskot samt med mulighed for tilkøb af krea-værksted med Fantasipiloterne efter koncerten.
Efter forestillingen er der som altid krammere, high-fives og billedtagning med Fantasipiloterne og vores maskot.
Little Chubbies® er et danskproduceret børneunivers kendt fra bl.a. YouTube og Spotify.
Alt deres indhold kan også findes på deres helt egen streaming app på App Store.